1  # Studietrivsel forstået gennem empirisk feminisme
  2  
  3  <!--
  4  ::: {.callout-note}
  5  Produkt 1 skal koble en videnskabsteoretisk position med dit nuværende projekt.
  6  :::
  7  -->
  8  
  9  I min studiegruppe har vi overvejet flere problemfelter,
 10  blandt andet studerendes trivsel.
 11  Jeg vil her prøve at skitsere,
 12  hvordan vi kunne undersøge studietrivsel,
 13  hvis vi tog udgangspunkt i videnskabsteorien empirisk feminisme.
 14  
 15  En formiddag i 2. semester inviterede vores institut --
 16  Institut for mennesker og teknologi (IMT) ved Roskilde Universitet (RUC) --
 17  til morgenmad og AI-foredrag.
 18  Arrangementet var motiveret af et ønske fra IMT
 19  om at stimulere til øget brug af campus
 20  til aktiviteter uden for den skemalagte undervisning.
 21  Arrangementet blev efterfølgende udråbt som en succes,
 22  udfra antallet af fremmødte til arrangementet.
 23  
 24  Vi undrede os over succeskriteriet:
 25  "Gratis morgenmad" var for os blot attraktivt som konkret begivenhed,
 26  uden at påvirke hvordan vi generelt anvender campus.
 27  Denne undren ansporede vores gruppe til at undersøge,
 28  om der er forskel på,
 29  hvordan trivsel forstås af henholdsvis IMT og studerende selv.
 30  
 31  Feminisme handler overordnet om ligestilling
 32  [@Harding2016chap5; @Sismondo2010chap7].
 33  Det eksemplificiered ofte med,
 34  og udspringer historisk af,
 35  ligestilling af kvinder i forhold til mænd,
 36  men omhandler i nutidig forståelse
 37  en mere generel opposition til diskrimination --
 38  ofte ved brug af begrebet intersektionalitet
 39  [@Dahlerup2024; @Carastathis2014].
 40  
 41  Den videnskabelige teori empirisk feminisme dikterer,
 42  at ligestilling, eller manglen af den, kan identificeres empirisk,
 43  og anvender konventionelle videnskabelige metoder
 44  til identificering og analyse af diskrimination
 45  [@Harding2016chap5; @Sismondo2010chap7].
 46  I modsætning til standpunktsteori
 47  kræver det altså ikke et standpunkt som diskrimineret
 48  at kunne opnå indsigt om diskriminationen.
 49  
 50  Vores projekt kan tage afsæt i empirisk feminisme
 51  gennem anvendelsen af konventionelle videnskabelige metoder,
 52  hvor fokus vil være at identificere strukturel diskrimination.
 53  I vores studiegruppe har vi primært erfaring med kvalitative interviews,
 54  og der er en stemning for at genbruge denne erfaring
 55  fremfor at prøve kræfter med andre metoder,
 56  så dette vil formodentligt blive set som positivt af gruppen.
 57  (Om det pædagogisk er en fornuftig tilgang er en anden sag.)
 58  
 59  Konkret tænkte vi at ville udføre semistrukturerede interviews
 60  med henholdsvis RUC-studerende og instituttets teknisk-administrative personale (TAP'ere),
 61  analysere interview-materialet for indikatorer
 62  om interviewpersonens livsverden og begrebsforståelser relateret til "studietrivsel",
 63  og sammenligne analyser for de to grupper
 64  for at afdække eventuelle væsentlige forskelle mellem grupperne,
 65  og om vi kan finde forskelle som bunder i diskrimination.
 66  
 67  Hvis RUC var et konservativt miljø
 68  med forventet kraftig opposition til påpegning af diskrimination,
 69  ville der være en fordel ved at anvende emprisk feminisme,
 70  da et væsentligt rationale i teorien er,
 71  at videnskaben principielt er korrekt,
 72  der er blot blevet overset nogle detaljer,
 73  som en mere fokuseret tilgang kan hjælpe med at afdække
 74  [@Harding2016chap5].
 75  Denne tilgang er særlig fordelagtig i miljøer med kraftig opposition:
 76  "[empirisk feminisme] is effective at explaining
 77  the successes of feminist-inspired research
 78  to certain important audiences"
 79  [@Harding2016chap5, s. 114].
 80  
 81  En faldgrube ville omvendt være at anvende vores afdækning
 82  af interviewpersoners livsverden til andet end at klassificere deres tilhørsforhold,
 83  da det ligger udenfor empirisk feminisme
 84  og udfra denne teori må vurderes som uvidenskabeligt
 85  [@Harding2016chap5].
 86  
 87  Hele dette tankeeksperiment,
 88  om at anvende netop empirisk feminisme
 89  til at forstå potentielle forskelle i vidensforståelser
 90  mellem studerende og TAP'ere,
 91  er lidt søgt:
 92  Der er utvivlsomt brug for feministiske tilgange
 93  ved en så relativt progressiv institution som RUC,
 94  og der kan også uden tvivl identificeres magtrelationer mellem studerende og TAP'ere.
 95  Men dels er der næppe behov for den konservativt forsigtige tilgang
 96  som empirisk feminisme repræsenterer,
 97  og dels vil vi nok have svært ved at påvise,
 98  at studerende er en systematisk marginaliseret gruppe.
 99  
100  Et andet argument imod at vælge empirisk feminisme
101  er, at alle TAP'ere selv har været studerende engang,
102  så hvis der skete en systematisk diskrimination af studerende,
103  hvor TAP'ere havde mistet tidligere indsigt som som studerende,
104  så ville det nok kræve andre videnskabsteorier som standpunktsteori at afdække,
105  netop fordi empirisk feminisme er afgrænset
106  til et empirisk orienteret forståelsesgrundlag.