1  # Postfænomenologi er "bedst"
 2  
 3  <!--
 4  ::: {.callout-note}
 5  Produkt 3 skal fokusere på den videnskabsteoretiske tilgang,
 6  som du finder bedst og argumentere for, hvorfor det er tilfældet --
 7  og samtidig påpege mindst en af dens svagheder.
 8  :::
 9  -->
10  
11  I min studiegruppe overvejer vi at undersøge studerendes trivsel
12  på vores eget universitetsstudie,
13  og nogle i gruppen er mest stemt for at anvende teorier og metoder,
14  som vi allerede har erfaringer med fra tidligere semestres gruppearbejder.
15  Hvis det stod til mig --
16  ikke en gruppekonsensus forstyrret af angst for at komme i tidsnød --
17  ville vores gruppeprojekt anvende postfænomenologi
18  som afsæt for vores undersøgelse af studietrivsel.
19  
20  Vi har en oplevelse af,
21  at det administrative personale på vores institut (TAP'ere),
22  i deres måde at facilitere og spørge ind til vores trivsel
23  som studerende på Roskilde Universitet,
24  har et væsensforskelligt syn på begrebet "studietrivsel" end vores.
25  
26  Min personlige tese er,
27  at TAP'erne sådan set fint ville kunne sætte sig i vores sted.
28  Hvad jeg mistænker spiller ind er deres instrumentering i dialogen med os,
29  i form af statistiske analyser ind og stive formidlingskanaler ud,
30  og at deres instrumenter præger deres oplevelse af vores trivsel.
31  
32  Postfænomenologi er en udvidelse af fænomenologi,
33  direkte møntet på at undersøge teknologi:
34  "it aims to integrate science and technology
35  in its analysis of the relations between human beings and their world"
36  [@Rosenberger2015chap1, s. 11].
37  Den har som bærende element en begrebsliggørelse af,
38  hvordan teknologi medierer menneskers opfattelse af verden
39  [@Olesen2023; @Rosenberger2015chap1].
40  Jeg forestiller mig,
41  at denne teoretiske tilgang derfor mest optimalt kan hjælpe
42  til at belyse de facetter min tese indeholder,
43  så vi videnskabeligt mest robust kan verificere eller forkaste tesen.
44  
45  Teorien rummer nuancerede begreber til identifikation
46  af forskellige former for teknologisk mediering,
47  klassificeret efter hvordan de påvirker subjektet.
48  
49  Postfænomenologi har som målsætning
50  at kunne kombinere konkret begrebsliggørelse af teknologi
51  med abstrakte filosofiske reflektioner
52  [@Olesen2023].
53  Dette er selvsagt en styrke for teknologifilosoffer,
54  men er omvendt en svaghed for andre akademikere,
55  da teoriens abstrakte elementer kan være svære at håndtere,
56  og den ikke lægger op til entydige fortolkninger
57  [@Olesen2023]:
58  "Postphenomenology comes in just as many flavors
59  as there are scholars in the field"
60  [@Rosenberger2015chap1, s. 10].
61  
62  Desuden kritiseres postfænomenologi for
63  ikke at inddrage samfundskritik
64  [@Claassen2024].
65  
66  For at være acceptabel i dag,
67  skal en videnskabsteori være falsificerbar
68  [@Hansen2024; @Riis2024ant],
69  og en god videnskabsteori er en,
70  som passer til den kontekst der skal studeres
71  [@Riis2024ant].
72  Om videnskabsteorien postfænomenologi reelt er "bedst"
73  handler derfor ikke om min fascination af teorien,
74  men om dens relevans for vores gruppeprojekt,
75  og -- fordi denne videnskabsteori kan være diffus --
76  om vi formår at konstruere en snævert falsificerbar undersøgelse udfra den.