1  # Kritisk teori overfor standpunktsteori
 2  
 3  <!--
 4  ::: {.callout-note}
 5  Produkt 4 skal sammenligne to videnskabsteoretiske tilgange
 6  (som ikke skal være berørt i de øvrige produkter).
 7  :::
 8  -->
 9  
10  Både kritisk teori og standpunktsteori inddrager magtfaktorer
11  som væsentlige for den videnskabelige forståelse.
12  Jeg vil i det følgende gennemgå elementer, de har tilfælles,
13  og steder, de er væsensforskellige.
14  
15  Kritisk teori handler om at forholde sig kritisk til videnskab.
16  Væsentligt her er, at ordet "kritik" har to betydninger,
17  hvor teorien dikterer at begge betydninger er vigtige:
18  Dels betydningen at vurdere både positive og negative kvaliteter
19  og konkludere en form for dom,
20  og dels det at stille sig i kritisk opposition --
21  at afsøge en modvægt til en normativ videnskabsforståelse
22  [@Soerensen2010].
23  
24  Standpunktsteori udspringer af kritisk teori
25  [@Fiig2001].
26  Centralt for teorien er et princip om,
27  at en marginaliseret person har en særlig evne
28  (et "privilegie") til erkendelse,
29  som er anderledes end ikke-marginaliserede
30  [@Harding2016chap5; @Sismondo2010chap7].
31  Teorien dikterer, at videnskab udviklet af en elitær gruppe
32  ikke vil kunne afdække alle nuancer af det undersøgte,
33  og at inklusion derfor er væsentligt
34  for selve princippet om videnskabelighed
35  [@Harding2016chap5; @Sismondo2010chap7].
36  
37  > Because women are treated as strangers, as aliens --
38  > some more so than others --
39  > by the dominant social institutions and conceptual schemes,
40  > their exclusion alone provides an edge, an advantage,
41  > for the generation of causal explanations of our social order
42  > from the perspective of their lives.  
43  > [@Harding2016chap5, s. 125]
44  
45  Ordet "standpunkt" i teorien fremhæver altså,
46  at den priviligerede begribelsesevne kræver ikke blot en anden synsvinkel,
47  men en fundamentalt anderledes forankring.
48  [@Riis2024feminisme, @Harding2016chap5; @Sismondo2010chap7].
49  Det giver altså ikke en marginaliserets indsigt
50  at stille sig i deres sted:
51  "a feminist standpoint is not something that anyone
52  can have simply by claiming it" [@Harding2016chap5, s. 127] --
53  eller med et habermasiansk begreb
54  (efter revideringen i 1990'erne[^livsverden],
55  kræver et feministisk standpunkt den marginaliserede livsverden
56  [@Fiig2001].
57  
58  [^livsverden]:
59  Jürgen Habermas' teori om systemverden og livsverden
60  blev I 1980'erne mødt med kraftig kritik af feminister,
61  som ifølge @Fiig2001 blev imødegået
62  i revideringer af teorien i 1990'erne.
63  
64  Meget forenklet beskriver standpunktsteori effekten af magtmisbrug
65  på det marginaliserede individ
66  og søger at afdække mekanismer,
67  der skaber eller fastholder marginaliseringen
68  [@Sismondo2010chap7],
69  hvor kritisk teori beskriver effekten på en marginaliseret gruppe
70  som offer for systemisk magtmisbrug
71  og søger at rette op på den systemiske sociale ulighed.
72  
73  Både kritisk teori og standpunktsteori er kritisk,
74  og derfor i væsentlig grad politisk.